Saml på succesoplevelser

Som ledig kan det føles som om, der nærmest kun bliver fyldt i den negative baggage. Vi må stå model til afslag på afslag, knuste forhåbninger, mediernes stigmatisering af os som dovne og ugideige og et ufleksibelt system, der ofte behandler os som en sag i bunken. Det lyder jo som en kliché, og det er det egentlig også, men aldrig havde jeg drømt om, at det ville tære SÅ meget på mine kræfter, på mit humør, min faglige stolthed og ikke mindst min psyke at være uden job. Alt bliver hængt op på, om man er i arbejde eller ej. Arbejde = succes. Ledighed = taberliv. Men i taberlivet er der jo heldigvis også masser af gode oplevelser – de har det bare med at drukne i oplevelser som “nu fik jeg afslag igen”.

Hele vejen igennem min ledighed har jeg forsøgt at holde fanen højt og have en konstruktiv tilgang til situationen. Jeg har kæmpet for at fjerne fokus fra det negative og givet mig selv lov til også at nyde livet. Nogle dage har det føltes, som om min computer ligefrem hånede mig, fordi jeg ikke kunne samle een fornuftigt sætning oppe i hovedet, og min computer og jeg har af og til været ærkefjender og trængt til en pause fra hinanden. Når jeg har erkendt, at NU giver det ikke mening at forsøge mere i dag, har jeg taget på shopping eller lavet en kop kaffe og gennemrodet skufferne for guf, så jeg kunne smide mig på sofaen med en Netflixserie og gemme mig for virkeligheden. Jeg har givet mig selv lov til at drikke formiddagskaffe med veninderne på en café, taget på heldagsbesøg hos mine forældre og cyklet lange ture, når vejret har vist sig fra sin gode side.

Ja, jeg indrømmer det. Jeg har nydt livet på statens regning. Men men efter sådan en omgang lad tabermentalitet (læs: tiltrængt pause fra en deprimerende hverdag) er energibeholderen fyldt op igen. Så har jeg fået nye idéer til jobsøgningen, skrivetrangen er vendt tilbage, og så tror jeg igen på, at det nok skal lykkes at finde arbejde. Som ledig er det vigtigt at samle på succesoplevelser for at kunne overleve i systemet. For mig er succesoplevelser dét, der gør mig glad. Dét, der får mig til at føle mig som et normalt menneske. Dét, der får mig til at glemme, at jeg er en taber på offentlig forsørgelse. Det er de små glæder, og den slags oplevelser er så vigtige at give sig selv lov til, ellers bliver det hele så surt, at man er i langt større risiko for at knække.

Jeg tror, vi ledige kan have en tendens til at dunke os selv oveni hovedet og have en følelse af, at vi kunne gøre meget mere for at komme i job. Men faktum er, at det er sindssygt opslidende at være ledig, og vi gør jo hver især ALT det vi kan, så vi skal også huske at give os selv lov til at lade op. Som ledig tror jeg, det er vigtigt at give sig selv plads til at være menneske. Lov til at mærke sig selv. Tid til at nyde livet. Dét giver nemlig ny energi til jobsøgningen. Og hvem gider for øvrigt ansætte triste og grå mus, der kun er undskyldninger for sig selv? Systemet bryder én ned. Vi må kæmpe for at bevare ligevægten og bygge os selv op ved at tale positivt til os selv og ikke underkende vigtigheden af de små, kærkomne pauser, hvor vi mærker, at livet ikke blot flyver forbi os, men at vi er en del af det – selv på “taberforsøgelse”.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s