Jeg havde brug for min ledighedsperiode for at finde ind til kernen af min faglighed

Det lyder jo lidt paradoksalt, når vi ledige som bekendt ikke laver andet end at fede den derhjemme på sofaen og netflix’er den hele dagen på statens regning!

I mit tilfælde er “ledighed” langt fra er en dækkende betegnelse, og som “ledig” har jeg arbejdet en hel masse, i praktikker, løntilskud, som timeansat, lidt som frivillig, og indimellem har der også været tid til kompetenceafklaringskurser og deslige i a-kassen, diverse netværksmøder, morgenmøder og andre spændende events, som man netop har tid til som ledig. Jeg har for alvor udnyttet, at jeg ikke skulle sidde klar på min kontorplads hver morgen kl. 8, og har fartet rundt til alt interessant, jeg kunne komme i nærheden af. Derfor har min “ledighedsperiode” også været een lang udviklingsrejse, hvor jeg har fået prøvet alt muligt forskelligt af, og som jeg meget nødig ville have undværet.

Udviklingsrejsen har været et miks af paradokser, een lang rutsjebanetur, den har været lang, hård, sjov, kedelig, inspirerende, frustrerende, opslidende, halvdeprimerende, oplysende og meget, meget mere, men vigtigst af alt; lærerig. Jeg er blevet smidt ud i lidt af hvert, har mødt helt ufatteligt mange spændende mennesker, set steder at byen, jeg ikke anede eksisterende, og jeg er blevet transformeret som person. Jeg har fundet ind til kernen af mig selv, kernen af min faglighed, mine værdier, grænser, styrker, svagheder, fordi alting er blevet sat på spidsen, og jeg er blevet testet til det yderste. Derfor sætter jeg helt enormt stor pris på min tid som ledig – selvom jeg da gerne indrømmer, at jeg undervejs ofte har opfattet ledighed som roden til alt ondt, fordi det er et sindsygt hårdt pres at være under, der tærer på ånd, sjæl og legeme.

Er ledighed andet end et onde, der skal bekæmpes?
Samfundet (medierne og politikerne) har det med at nedgøre ledighed. Som om det kun er noget skidt. Noget der skal bekæmpes. Men i og med at der ikke er arbejde til alle, burde vi hellere hylde “ledighed” og bruge det konstruktivt. Vi burde tale det op, anerkende, at det kan være gavnligt med en time out, og at “ledighed” i langt de flestes tilfælde er et fuldstændig forfejlet ord at bruge.

“Ledighed” handler nemlig ikke om, at vi har en stor gruppe mennesker, som hellere vil “hygge sig” på statens regning end at gå på arbejde. Faktum er, at der ikke er arbejde til alle, uanset om de kære politikere gerne vil fremstille det, som om det udelukkende handler om manglende villighed til at tage et arbejde. Flere undersøgelser har vist, at vi danskere hellere end gerne vil arbejde, også selvom vi økonomisk intet får ud af det, men når jobbene ikke er der, så nytter det jo ikke noget at skære ned i ydelserne som incitament for at få flere i arbejde. Det fører kun til, at man ryger endnu længere ned psykisk. I forvejen er det helt utroligt opslidende at være ledig, og det værste er jo nok, at det bare slet ikke er acceptabelt i vores samfund.

Man skal stå model til at blive kaldt doven, selvforskyldt ledig, kræsen, samfundsnasser, alt imens man arbejder gratis først det ene sted, så det andet sted, så det tredje sted og så videre, fordi man bare så gerne vil være i gang, gøre gavn, være en del af samfundet og have en hverdag ligesom alle andre. Vi “ledige” arbejder altså en hel masse – jeg kender ingen, der ikke har arbejdet gratis i praktikker eller til en alt for lav løn i løntilskud (samtidig med man jo selvfølgelig er jobsøgende på fuld tid og i realiteten skal passe to “job”) – vi får bare ikke anerkendelse for vores slid. Det kræver noget af en rygrad ikke at blive psykisk tynget, og mon ikke alle ledige har sorte perioder, som er virkelig vanskelige at kæmpe sig ud af. Jeg tror ikke, een ledig går fri af frustrationerne, skamfølelsen, opgivenheden og frygten for fremtiden. Men hvor er det dog spild af menneskelige ressourcer, at ledighed er sådan en negativ spiral, der får os til at miste gejsten, når perioden kunne bruges (endnu mere) konstruktivt. Hvis vi dog bare som samfund kunne acceptere ledighed som noget normalt og udnytte den i stedet for at køre hetz mod og nedbryde folk. Dét er om noget en negativ spiral, der bør brydes!

Lad os hylde “ledighed” og betragte det som en samfundgevinst
Efter min mening er det ligefrem gavnligt at gå ledig i en periode, fordi det netop tvinger os til at stille spørgsmålstegn ved, hvor vi vil hen, hvad vores kernekompetencer er, hvor vi kan gøre mest gavn. Vi har mulighed for at prøve os selv af i forskellige brancher og job gennem praktikker og løntilskud, uden at det koster andet end lidt åbenhed og villighed til at arbejde “gratis”. Når man befinder sig i arbejdshamsterhjulet, suser hverdagen derudaf, og det kan være vanskeligt at få tid til at stoppe op og reflektere. Og det kan være angstprovokerende at springe ud i noget nyt, når nu man befinder sig i et trygt job, man kender så godt. Her kan ledighed være gavnlig – både for os selv men i høj grad også for samfundet, da det giver os mulighed for at reflektere over, hvordan vi bedst muligt udnytter vores potentiale. Vi skulle nødig stagnere i hamsterhjulet og spilde vores kompetencer, fordi vi bliver blinde for, hvad vi indeholder af potentiale. Og spilder vi vores potentiale, går det jo ikke kun ud over os selv og vores egen lykke, men samfundet går også glip af uudnyttede ressourcer.

Lad os hylde ledighed som et konstruktiv tid i vores liv. Lad os ændre retorikken. Lad os bruge de muligheder, ledighed giver os. Lad os hjælpe hinanden til at anerkende, at ledighed ikke kan bekæmpes, og heller ikke nødvendigvis bør bekæmpes, fordi en time out er sund for alle. Lad os ændre det menneskesyn, der dikterer os at opfatte ledige som dovne, ugidelige samfundnassere. Lad os tro på, at alle de andre selvfølgelig også gerne vil have en indholdsrig hverdag, et meningsfyldt liv – hvem synes lige, det er fedt at glo tv-serier og drikke kaffe i nattøj syv dage om ugen??! Ingen, jeg kender. Men hvis det er tilfældet, at man møder sådanne mennesker, så lad os undre os over, hvad de slås med, siden de ikke kan overskue andet. Der er altid en grund til det, hvis man ikke tager aktivt del i samfundet. Lad os blive bedre til ikke at se ned på andre, blot fordi de er anderledes end os selv. Lad os lade være med at blive forskrækkede, når vi møder nogen, der fortæller os, at de står uden arbejde. Lad os møde dem med respekt og tillid til, at de gør alt, hvad de kan for at gøre gavn i samfundet. Lad os lade være med at dømme dem. Lad os møde hinanden med mere anerkendelse og et oprigtigt ønske om at forstå. Lad os lade være med at drage hurtige konklusioner om andre. Livet er mere komplekst end som så. Lad os lade være med at tro, vi ved, hvad der er bedst for andre. Lad os møde hinanden med mere tillid til, at vi hver især vælger den vej, der er bedst for os.

Jeg er langt fra den samme, som da jeg meldte mig ledig hos jobcentret. Jeg er stærkere, klogere, rigere på erfaring, netværk og både gode og dårlige oplevelser, som jeg værdsætter højt. Jeg har lært mig selv langt bedre at kende, mine styrker og svagheder, mine grænser. Efter min mening er jeg en langt større ressource for samfundet nu, fordi jeg formår at bruge mig selv langt mere konstruktivt og ved, hvor jeg kan gøre bedst gavn. Så efter min mening bør vi hylde ledighed, hylde de seje ledige, og betragte vores time out som positiv, gavnlig og i visse tilfælde som nødvendig. Jeg ved i hvert fald, at ledighed har gjort mig til en bedre udgave af mig selv. Og ledighed er jo netop kun en periode, en tidsbegrænset time out og ikke en varig tilstand. Heldigvis!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s