OM MIG

Humanist – Idealist – Igangsætter – Drømmer – Tænker
Kommunikationsuddannet iværksætterspire på mit livs eventyr
—> LIVET

BLOGGEN BRUGER JEG TIL AT SLIPPE MIN KRIBLENDE SKRIVETRANG LØS
Jeg har altid elsket at skrive historier, lige siden jeg som barn glemte tid og sted, når jeg skrev fristil i dansk. Først når min venstre hånd var godt gnedet ind i blyantsnavs og øm efter ivrigt at kradse ordene ned på papiret, vendte jeg tilbage til virkeligheden – ja, jeg er så gammel, at jeg skrev stil i hånden!

Selvom min forlængede arm er skiftet ud med et mekanisk gamertastatur, så arbejder min hjerne stadig på højtryk med at konstruere sætninger, der trænger til at blive sat fri. Min afhængighed af gode historier og trang til at udforske sproget skubbede mig universitetsvejen, hvor jeg selvfølgelig skulle læse kommunikation, og tænk engang, her vrimlede det så meget med sprog- og grammatiknørder, at vi hver fredag i stedet for fredagsbar havde sprogdyster a la xfactor, hvor vi kårede ugens sprognørd. Sejt, ikke? Ej, nu overdriver jeg!

I dag kalder jeg mig cand.mag. i kommunikation – og historier, de foregår jo stadig hver eneste dag, derfor deler jeg dét, der fylder i min hverdag, oftest på diverse sociale medier, hver sit medie til hver sin type historier. Nogle gange fortæller billederne historierne helt selv, men oftest får min indre ordkærlighed lov til at lege med og knytte et par sætninger til, og når sætningerne bliver for lange til sociale medier, hopper jeg ind på bloggen og lader fingrene danse frit over tastaturet, på den måde får jeg samling på alle de flyvske tanker og formuleringer, der ustandseligt rumsterer deroppe, og pludselig er et nyt blogindlæg tryllet frem.

OPLEVELSER OG CAFÉKAFFE ER MIN LIVSNÆRING
“Enjoy the little things, they are actually the big ones”. Det er mit motto. Hver dag bringer små oplevelser med sig. Og eventyr, det er da noget, man sagtens kan opleve i hverdagen. Så hver dag går jeg på eventyr, og ofte kan man finde mig på en af de aalborgensiske caféer i selskab med en kop dampende kaffe og mine egne tanker, med snuden begravet i en god bog eller i gang med at vende verdenssituationen med en af mine cafébuddies. Eller også står jeg nede på havnen og knipser billeder af byen, der spejler sig i den blikstille fjord – og bagefter falder jeg svime over det smukke instamoment (ja, jeg indrømmer det, jeg er lidt (MEGET) afhængig af sociale medier, og før jeg sådan rigtigt giver mig tid til at nyde udsigten, skal jeg lige tage et billede til Instagram). For mig er hverdagens små oplevelser værdifulde skatte, det samme er alle de skønne mennesker, jeg er så heldig at omgive mig med.

DRØMMEJOBBET – DET ER DA NOGET, MAN SKABER SELV
Derfor arbejder jeg på at realisere mine idéer i en virksomhed, hvor jeg kan gøre det, jeg er bedst til. På fire uger på iværksætteruddannelsen fyldte jeg to mapper med inspiration og guldkorn og netværkede med en flok idérige mennesker, hvor idéerne var ligeså talrige, som de kopper kaffe vi hældte i os. Her begyndte det liv, hvor jeg har indset, at iværksætteri flyder i mine årer.

Vejen til egen virksomhed har dog været lang for mit vedkommende, fordi jeg har været ramt at stress af flere omgange, og det har taget lang tid at komme over. Jeg er stadig på vej op, så hvornår min egen virksomhed bliver en realitet, ved jeg ikke, men hver dag tager jeg små skridt i den rigtige retning, og det er lige nu nok for mig. Så længe jeg bevæger mig fremad, er jeg ikke så bekymret for, hvor lang rejsen bliver. Jeg er på rette spor, undervejs, i gang, og i min verden findes der ikke noget endeligt mål. Hele livet er en rejse, målene ændrer sig, så jeg nyder alle oplevelserne og erfaringerne undervejs; jeg rejser i mit eget tempo og på mine egne præmisser, dét er, hvad stress har lært mig, plus at værdsætte hver eneste dags glæder og oplevelser.

KONTAKT
Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig på sociale medier eller på 61469701 / Maria_ebl@yahoo.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s