Personlig branding som redskab i jobkampen

Da jeg som nyuddannet dumpede ud i ledighed til et ret trægt jobmarked, måtte jeg tage alternative metoder i brug i jobsøgningen. Derfor begyndte jeg at arbejde med personlig branding for at øge mine chancer for at få job.

Hvilke online fodspor sætter du?
Googler du jævnligt dig selv? Det virker lidt egocentreret, ikke? Ikke desto mindre kan det være en god idé at være bevidst om, hvad der dukker op. Særligt som jobsøgende. Som nyledig begyndte jeg at google mig selv. Det blev lidt af en øjenåbner og ændrede faktisk min online færden og i særdeleshed min brug af sociale medier. Nok mest fordi jeg begyndte at tænke over, hvilket billede jeg gerne ville vise en kommende arbejdsgiver af mig selv. Nu forsøger jeg at være meget bevidst om, hvilke online fodaftryk jeg sætter – uden at det selvfølgelig kammer over og bliver alt for taktisk og kedeligt at være online.

For et par dage siden læste jeg en artikel, hvor den rekrutteringsansvarlige hos Microsoft i Danmark fortalte, at de altid googler kandidaternes navne og tjekker deres profiler på sociale medier, når de skal hyre nye folk. Mig bekendt er det en meget normal procedure. Og så kan man jo ligeså godt være på forkant og arbejde på rent faktisk at have profiler, der taler til ens fordel. 

Social medie nørd – og hvad så?
I løbet af de sidste seks måneder har jeg udviklet mig til lidt af en social medie nørd. Som kommunikationsuddannet kommer jeg uden tvivl til at arbejde med sociale medier, og så kan det jo være fint at vise, at jeg ved, hvordan medierne bruges, og at en potentiel arbejdsgiver kan finde mig på mere end blot Facebook. Jeg begyndte med at genoplive min Twitterkonto – og blev hurtigt afhængig. Så blev jeg nysgerrig efter at se, hvad det der Instagram var for noget. Og Pinterest. Og Google+. Det griber jo om sig, når man først får taget hul. I dag forstår jeg ikke, jeg har levet i uvidenhed om de sociale mediers mange muligheder. Det er jo en helt ny verden, der åbner sig. En verden af viden og netværk. Sociale medier giver også mulighed for at vise en potentiel arbejdsgiver et lidt bredere billede af sig selv, derfor har jeg gjort alle mine profiler offentlige, og så tænker jeg mig lige om en ekstra gang, inden jeg poster noget 🙂

Som ledig har man jo masser af tid til at udforske ting, der interesser en. For mig var sociale medier et oplagt sted at sætte ind. For andre er det sikkert noget helt andet. De sociale medier er blevet en naturlig del af min hverdag, hvor jeg dagligt brander mig selv. Jeg har gjort mig en del overvejelser over, hvilket billede jeg ønsker at udsende. Og jeg har fået brugbar viden med mig, som er guld værd – også for min kommende arbejdsplads.

Blogging – en grænseoverskridende bedrift
Denne blog er et resultat af min personlige brandingstrategi. Længe har jeg gået med overvejelserne om at blive blogger, men det var ledigheden, der skulle få planerne til at eskalere. I mit fremtidige job kommer jeg helt sikkert til at skulle spytte masser af tekster ud, så derfor var det vigtigt for mig at vise, at tekstforfatning falder mig naturligt. Det var derfor oplagt for mig at blive blogger – også fordi jeg er ret vild med at skrive 🙂 Derudover synes jeg, at tiden som ledig ikke er så frygtelig, som medierne portrætterer den. Den kan vendes til at være konstruktiv – i hvert fald til en vis grænse. Der er masser af tid til at fylde viden indenbords, netværke, og generelt findes der masser af muligheder for ledige. Min ledighedsperiode har været en oplevelsesrejse og en udviklingsprocess, som jeg ikke ville være foruden. Derfor begyndte jeg at blogge fra jobkampen med de positive briller på.

Til flere jobsamtaler er jeg blevet bedt om at medbringe eksempler på noget, jeg har skrevet, og i den forbindelse er det fedt at kunne henvise til min blog. Her viser jeg de efterspurgte eksempler, men også at jeg ikke bare bruger ledigheden til at dovne på sofaen. Bloggen har jeg med tiden udvidet til også at indeholde lidt om, hvem jeg er, min erfaring, og hvad jeg helt konkret kan tilbyde en arbejdsgiver. Så på den måde får jeg med bloggen mulighed for at fortælle end del mere om mig selv, end der er plads til i en ansøgning.

Det var ikke uden grundige overvejelser, jeg offentliggjorde min blog. Jeg syntes, det var vanvittigt grænseoverskridende. Både at skulle offentliggøre personlige beretninger og lade andre læse mine tekster. Men også at skulle promovere mig selv. Jeg følte mig nødsaget til det, hvis jeg ville skille mig ud fra mængden og bevæge mig nærmere et job. Lysten til det var dog i høj grad også eksisterende, og heldigvis vandt den over betænkningerne. I dag føles det naturligt at poste blogindlæg. For fem måneder siden skrev jeg tre, inden jeg havde samlet mod nok til at offentliggøre min blog for første gang.

LinkedIn er et must
Nu er det jo ikke alle, der er lige så tossede med sociale medier som mig. Og det er nok meget godt! Men der ét socialt medie, man som jobsøgende skyder sig selv i foden ved at styre udenom, nemlig LinkedIn. Virksomheder bruger LinkedIn som rekrutteringskanal, når de søger efter nye medarbejdere, og tendensen er stigende – for bare tre år siden eksisterede rekruttering gennem LinkedIn stort set ikke. Sidste år foregik 23 % af virksomheders rekruttering gennem mediet (kilde: Ballisagers rekrutteringsanalyse 2013).

LinkedIn giver også en helt fantastisk mulighed for at præsentere sig selv som faglig person, hvor man kan give potentielle arbejdsgivere et godt overblik over ens erfaring og kompetencer. Udover at man kan plotte al sin erfaring ind, er der i rubrikken “kort beskrivelse” plads til med egne ord at beskrive sig selv og fortælle, hvad man kan bidrage med og er god til. I overskriften kan man tilføje de nøgleord, man gerne vil findes på. Det tager tid at opbygge sin profil, men mit bedste råd er at bruge den tid på det, der skal til, da en grundigt udfyldt profil udsender et signal om, at man er seriøs, grundig og engageret.

På LinkedIn kan du følge virksomheder og på den måde holde dig opdateret om, hvad der rør i sig de virksomheder, hvor du ønsker at arbejde eller blot finder interessante. Via LinkedIn er der også god mulighed for at følge med i den nyeste viden, da mange virksomheder poster relevante artikler. Du kan også selv dele artikler og opdateringer med dit netværk og på den måde gøre dig lidt bemærket og vise, at du følger med i, hvad der rør sig. Google er desuden glad for LinkedIn, så når dit navn bliver googlet, vil din LinkedIn-profilen poppe frem som noget af det første. Med en profil på LinkedIn har man altid en ansøgning i omløb 🙂

Reklamer

Bliv bedre til at netværke – ved at netværke

Gang på gang får jeg at vide, at der er langt større sandsynlighed for, at jobbet skal findes via netværk end via opslåede stillinger. Det fortæller de i a-kassen, hos anden aktør, på jobsøgningskurser m.m. I dag bliver omkring 80% af alle job besat gennem netværk. Det stiller store krav til, at vi jobsøgende har de rette kontakter.

“Netværk” – lediges vigtigste buzzword
Når det nu er så vigtigt med netværk, så er der vel ikke andet for end at komme i gang med at netværke. Men det er ikke alle, der har lige let ved at give sig til at tale med fremmede mennesker. Og hvad gør man så? Man gør det selvfølgelig alligevel. Det kan trænes. Tag en dyb indånding. Spørg dig selv, hvad du har at miste. Forbered gerne et par spørgsmål. Og begynd der, hvor der er mindst at tabe. Jeg hører selv til dem, der med tiden har lært at være glad for at netværke. Før i tiden krævede det en del overskud. Nu kommer det ganske naturligt. 

Forbedrede netværksevner
Efter jeg gennem flere måneder har deltaget i diverse arrangementer, kan jeg konstatere, at mine evner til at netværke er betydelig forbedret. Det gik for alvor op for mig til et arrangement, der blev holdt på Aalborg Universitet inden jul. Da jeg ankom, sad der kun få mennesker hist og her ved de kvadratiske borde, hvor der var dækket op til seks. Jeg placerede mig ved et bord, hvor der sad to personer – som ikke talte sammen! Dét undrede mig lidt. Så jeg gik straks i gang med at tale med den ene, så med den anden og forsøgte undervejs at inddrage dem begge i samtalen. Så blev to ledige stole ved bordet besat, og det endte med, at samtalerne rundt om bordet gik lystigt. Jeg blev faktisk en smule overrakset over, hvor let jeg egentlig syntes, det var at starte samtaler med fremmede mennesker. Jeg skulle hverken samle mod eller overveje, om de mon havde lyst til at snakke, men indledte blot en samtale. Just like that. Det ville jeg sandsynligvis ikke have gjort for syv måneder siden. I hvert fald ikke uden lige at skulle tage et par dybe indåndinger først og overveje, om de mon var i humør til at snakke. Jeg har ikke tal på, hvor mange arrangementer jeg har deltaget i, siden jeg blev færdiguddannet i juni, men de kan i hvert fald ikke tælles på een hånd. For nogle af os kræver det øvelse at blive god til at netværke, men det er ikke rigtig andet for end at komme i gang, hvis man vil have en reel chance på jobmarkedet. 

Brug og udvid dit netværk
Eftersom jeg endnu ikke har fået job, kan jeg ikke fortælle min succeshistorie om, hvordan jeg brugte mit netværk til at komme i job. Men jeg har fået to virksomhedspraktikker via mit netværk og andre gode erfaringer. Med al sandsynlighed er jeg en del af de tidligere nævnte 80%, så jeg forsøger at holde mig til ilden og netværke, hvor der er mulighed for det. Også fordi jeg ikke kan lade være og synes, det er vildt spændende at møde nye mennesker og få et lille indblik i deres verden.

Der findes rigtig mange muligheder for at bruge og udvidede sit netværk. Husk at fortælle dem omkring dig, at du er jobsøgende, og fortæl dem lidt om, hvad du kan. Så er første skridt i hvert fald taget. Sociale medier kan også være et godt sted at begynde at netværke. Men det skriver jeg meget mere om i et af mine kommende blogindlæg.

Drop den dårlige samvittighed

Får du også dårlig samvittighed og synes, du kunne søge langt flere job, end det egentlig bliver til? Kender du også til, at den dårlige samvittighed melder sig specielt på de mindre effektive dage? De dage hvor hverken koncentrationen eller motivationen virker. Så er du ikke alene.

Jeg får ofte besøg af den dårlige samvittighed. Den fortæller mig, at jeg kunne gøre langt mere for at finde det der job. Jeg kunne være langt mere opsøgende. Bruge tiden på at læse mere faglitteratur, læse flere relevante artikler om mit fag og om gode råd til jobsøgningen. Besøge nogle flere virksomheder. Sende flere ansøgninger. Og så videre og så videre. Jeg synes egentlig selv, jeg gør en del og tænker i nye muligheder og strategier, når resultaterne udebliver, men der kan selvfølgelig altid gøres mere. Folk omkring mig kalder mig aktiv og synes, jeg gør meget for at finde job. Selv tænker jeg på, hvordan jeg kan gøre endnu mere. Man kan så hurtigt komme til at dunke sig selv oveni hovedet i stedet for at rose sig selv for den indsats, man rent faktisk lægger for dagen. Dunken oveni hovedet er da også lige til at kvæle motivationen. Så det forsøger jeg at lade være med.

Må man gerne drikke formiddagskaffe på Starbucks, når man er arbejdsløs?
I formiddags var jeg på Starbucks med min far. Det var super hyggeligt. Men den dårlige samvittighed ville gerne gøre os selskab. Jeg følte mig lidt som en snylte. Tænkte at jeg faktisk ikke kunne tillade mig at sidde her på café og dase på statens regning. Følte jeg burde bruge tiden på at søge job og ikke lege pensionist eller millionær. Men faktum er, at da jeg kom hjem, var jeg fyldt på af ny energi. Jeg var i langt bedre humør end i går, hvor jeg brugte hele dagen foran computeren (og altså ikke var særlig effektiv). Jeg havde ligefrem lyst til at sætte mig ved computeren. Andre dage er den min værste fjende. I aften sidder jeg her igen – fordi jeg føler, jeg bør, men også fordi jeg har lyst.

Arbejdsløse er på flekstid – nyd det
I a-kassen plejer de at sige, at det er langt hårdere at være arbejdsløs end at være i job. Det er jeg tilbøjelig til at give dem ret i. Vi arbejdsløse har jo aldrig rigtig fri. Følelsen af at kunne gøre lidt mere hænger der hele tiden. Også om aftenen. Og i weekenden. Men hvornår er nok nok? Der skal jo også bruges tid på at holde fri og lade op. Men det kan være svært uden, at den dårlige samvittighed dukker op. Jeg arbejder på sagen med at kvæle den, selvom jeg går ikke ud fra, at det lykkes. Egentlig er den også min ven, fordi den sparker mig i gang, men den skal bare ikke tage overhånd. Jeg har ligesom alle andre mennesker brug for og ret til at holde fri. Og hvorfor ikke benytte sig af muligheden for at drikke formiddagskaffe på café, mens man kan? Når jobbet kommer, sidder jeg på kontoret om formiddagen. Hvilket jeg glæder mig meget til 🙂 Men at gå ledig giver nogle muligheder, så jeg vælger at give mig selv lov til at nyde min “frihed”, så længe det ikke resulterer i, at jeg slækker på jobsøgningen. Så må aftenerne bare tages i brug. Næste gang jeg drikker formiddagskaffe på café, bliver det nok ikke helt uden den dårlige samvittigheds selskab, men så længe den ikke kvæler den gode oplevelse, går det nok. I ledighedsland slipper man nok aldrig helt for dens selskab. 

Når frustrationen banker på…

..så lukker jeg altså ikke op! Og kunsten som ledig er at forsøge holde den i skak og jage den på flugt. Jeg synes ikke, jeg kan byde mig selv andet. Mon ikke vi alle, der har prøvet at gå ledig i en længere periode, har oplevet, at frustrationen pludselig vælter ind over os som en hidsig flodbølge? Frustrationen kan være handlingslammende og vælte gå-på-modet omkuld i vandmasserne. Og så er det med at søge mod overfladen hurtigst muligt, så gå-på-modet ikke drukner, får vand i lungerne eller lider anden skade.

Efterhånden som jeg har været ledig i noget tid, har jeg lært frustrationens signaler at kende, og når frustrationen banker på, går min krop i alarmberedskab og forbereder sig på et modangreb. Jeg nægter nemlig at lytte til frustrationen. Jeg VIL ikke lukke den ind. Jeg VIL ikke have ondt af mig selv og dvæle i selvmedlidenhed. Så jeg samler alt, hvad der samles kan af positive tanker. Sørger for ikke at dunke mig selv oveni hovedet med dårlig samvittighed men taler positivt til mig selv. Forsøger at få hjernen til at tro på, at jobbet selvfølgelig dukker op. Siger det igen og igen. Fortæller mig selv at jobmarkedet er trægt for tiden. Minder mig selv om, at mulighederne ER der, også selvom jeg ikke kan få øje på dem. Jeg tvinger mig selv til at huske på, hvad der gør mig glad – og gør netop dét (i stedet for at finde fjernbetjeningen frem og begrave mig under tæppet på sofaen i flere dage). Ofte formår jeg på den måde at holde frustrationen i skak. Jeg søger godt selskab, går lange ture, lytter til masser af god musik, skriver frustrationerne ud af kroppen og tilbringer gerne et par aftener med at se serier – det skal der også være plads til.

Jeg henter energi ved at gøre ting, der gør mig glad. Jeg holder humøret højt ved at holde mig i gang. Jeg bevarer ligevægten ved at tale opmuntrende til mig selv. Dét giver mig fornyet gå-på-mod og kræfter til at fortsætte jobjagten. Også de dage, hvor frustrationen – den lille djævel på skulderen – kæmper for at få min opmærksomhed.

  

A-kassen er din ven

Som ledig kan det føles som om, systemet er imod dig. Jeg var da også noget spændt på mødet med min a-kasse, da jeg skulle ind i systemet som nyuddannet. Og for at være ærlig havde jeg faktisk ikke de store forventninger. Jeg troede, a-kassen var et sted, hvor man kom engang imellem og blev dunket oveni hovedet.

MEN jeg blev klogere. A-kassen har beriget min tid som ledig  Jeg har fået masser af gode og ikke mindst opmuntrende oplevelser der. Min erfaring med a-kasser begrænser sig dog til Magistrenes, så jeg kan ikke udtale mig om a-kasser generelt, men jeg kan varmt anbefale Magistrenes.

MA, som min a-kasse i daglig tale hedder, har udvidet min horisont, hjulpet mig i jobsøgningen, givet mig konkrete værktøjer at arbejde med, præsenteret mig for opmuntrende og inspirerende mennesker, stillet en arbejdsplads til rådighed (som jeg dog godt kunne have brugt meget mere) og – ej at forglemme – serveret gratis kaffe og rundstykker til kurserne (og kommer man på andre tidspunkter, er der er altid kaffe og te på kanden. Hvis ikke laver man bare selv noget mere). Ja, jeg går op i detaljer og livets små glæder, det indrømmer jeg gerne 🙂 Når jeg efter at have besøgt MA trasker ned ad de nogle og firs trappetrin, er smilet blevet lidt bredere, ryggen lidt mere rank, håbet lidt større og gå-på-modet er igen til at få øje på. I MA bliver man mødt med respekt, ligeværd og anerkendelse af, at man står i en træls og uforskyldt situation. De ansatte formår at give os arbejdsløse en tro på, at det nok skal lykkes, at vi har noget at tilbyde virksomhederne, og at det er okay at gå ledig i en periode, fordi jobbene jo ikke hænger på træerne. Så længe man arbejder på sagen for at komme ud af ledighed.

I de sidste seks måneder har jeg deltaget i lidt af hvert i MA:

  • Workshop: Jobsøgning. Vi modtog masser af gode råd til, hvordan man kan skrive en god ansøgning. Sidst på dagen brugte vi tid på at give hinanden feedback på en ansøgning, vi hver især havde medbragt.
  • Workshop: Kompetenceafklaring. Vi arbejdede med mindmap og succeshistorier for at blive klogere på os selv og på, hvad vi rent konkret har at tilbyde en virksomhed.
  • Kursus: Telefonen som redskab i jobsøgningen. En konsulent fra Mercuri Urval berigede os hele formiddagen med tips og tricks til, hvordan man på en god måde bruger telefonen i jobsøgningen. (Læs min tidligere medstuderende Louise Christensens blogindlæg om dette kursus, hvor hun videregiver de gode råd.)
  • Jobinspiration. Tre medlemmer fortalte om deres vej i job, som nogle gange kan være kringlet, men ikke mindst kom det gode job i sidste ende.
  • Jobsparring. Efter en workshop var vi nogle stykker, der oprettede en gruppe, hvor vi kunne mødes og dele gode idéer, gode råd, frustrationer, succeser og give feedback på hinandens ansøgninger. Flere gange har en ansat i MA deltaget i sparringen og delt ud af råd og opmuntringer.

Jeg skriver ikke dette bare for at fortælle om, hvad jeg har gået og lavet. Jeg håber, det kan inspirere dig til at bruge din a-kasse og tage imod dens tilbud. Også selvom de måske ikke lyder lige spændende hver gang. Jeg har taget imod alle de tilbud, jeg syntes havde bare den mindste relevans for mig. Nogle gange har jeg hørt ting, jeg i forvejen godt vidste, men jeg har hver gang fået noget nyt og berigende med mig hjem. Derudover har jeg mødt mange søde mennesker. Nogle hilser jeg på og får en lille update fra, når vi mødes i MA, andre er blevet en del af mit netværk. Alt i alt har mødet med a-kassen været meget, meget positivt.

A-kasser er sat i verden for at hjælpe os ledige, ikke for at dunke os oveni hovedet. Jeg håber, mødet med din a-kasse har været (eller bliver) mindst ligeså positivt, som mødet med min a-kasse meget overraskende blev. Og at den formår at fylde dig med motivation, gode råd og en tro på, at det nok skal lykkes.

Aktivering – systemets straf til ledige?

Aktivering har et trist ry og associeres ofte med noget negativt. Men er det en misforstået opfattelse? Aktivering kan nærmest lyde som en form for straf. Sådan lidt i stil med: “Du kan ikke finde ud af at aktivere dig selv, så vi tvinger dig til at lave noget. Du skal jo ikke drive den af på statens regning”. Opfattelsen af aktivering har nok lidt at gøre med mediernes fremstilling. Og måske også lidt med virkligheden at gøre?

Jeg er ingen undtagelse, hvad angår synet på aktivering. Ordet danner på min indre skærm billeder af havearbejde for ældre mennesker, unyttige jobsøgningskurser, hvor man kun hører noget, man i forvejen ved, og andre meget umotiverende beskæftigelser – jeg fristes til at sige “nedværdigende beskæftigelser”, fordi det kan føles som tidsspilde, og som ledig er tiden ikke vores egen, og aktivering er noget, vi kan tvinges i. Lige dér begynder de negative associationer at opstå.

Diversiteten i betydningen af “aktivering”
Der er selvfølgelig forskel på aktivering som dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, men det gør det ikke mindre forvirrende, at det hedder det samme (og at jeg som 19-årig netop blev sendt i havearbejde). For nylig gik det op for mig, at begrebet aktivering faktisk dækker lidt bredere, end jeg troede. Eller faktisk dækker over noget helt andet. I hvert fald som dagpengemodtager.

Mine to praktikker betragtes som aktivering. Så jeg har altså været i aktivering helt uden at vide det! Praktik er efter min mening – som du kan læse i mine tidligere indlæg – yderst positivt. Udviklende, kompetenceafklarende og erfaringsgivende. Praktikkerne har jeg selv skaffet, og dermed har jeg undgået tvungen aktivering. Man kan således selv have indflydelse på, hvordan man aktiveres. Dét kan jo faktisk betragtes som et tilbud fremfor “straf”. En mulighed. I hvert fald hvis du spørger mig 🙂

Hvad betegnes som aktivering?
Som der står i en overskrift i infomaterialet fra min a-kasse: Aktiveringsmuligheder. Mulighederne er:

  • Vejledning og opkvalificering (bl.a. jobsøgningskurser og uddannelse)
  • Virksomhedspraktik
  • Løntilskudsjob

Både praktik og løntilskud giver reel arbejdserfaring. Det er da ikke så tosset. Og jeg har fra flere nyuddannede hørt meget positivt om tvungne jobsøgningskurser, som på den måde er endt i job og løntilskud, fordi de fik et skub til at søge job på andre måder og fik nye, konstruktive værktøjer at arbejde med, som gav pote på jobmarkedet. Jeg siger ikke, at uproduktiv, tvungen aktivering er en myte, men jeg synes, det er på tide, vi fokuserer på de (mange) positive tilbud, der rent faktisk gives til os ledige, så vi skubbes lidt nærmere et job. At nogle af tilbuddene så går under navnet “aktivering” er måske ikke hensigtsmæssigt, men det bør ikke forhindre os i at se muligheder frem for forhindringer og begrænsninger, så næste gang jeg hører ordet “aktivering”, vil jeg vil forsøge at fremtvinge de positive billeder og tænke i muligheder.

Ham Kierkegaard var en klog mand

Det er vi utvivlsomt mange, der synes. Selv i dag er han relevant, og jeg faldt netop over dette citat, som forhåbentlig kan opmuntre den aktive jobsøgende:

“Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig” (Wikiquote).

Jeg er ikke helt sikker på, hvad han præcis mener med “et sandt guddommeligt liv”, men jeg opfatter det som et rigt og spændende liv. Nu var lediggang på Kierkegaards tid selvfølgelig ikke helt det samme, som det er i dag, men ikke desto mindre kan citatet udmærket bruges i dag, da lediggang giver tid til at beskæftige sig med ting, der interesserer en og kan berige ens liv. Ved at være aktiv kan man gøre perioden som ledig til en positiv og konstruktiv tid i ens liv. Da jeg opdagede, at min opfattelse af lediggang stemmer overens med selveste Kierkegaard, blev jeg glad. Jeg ser selvfølgelig ikke lediggang som en vedvarende tilstand. Det var det måske nærmere på Kierkegaards tid – og forbeholdt de rige. Jeg håber, citatet også kan opmuntre dig. Selvom det har et par år på bagen.

Tak Kierkegaard for de kloge og opmuntrende ord 🙂

Hvorfor er netværk vigtigt?

Dit netværk kan være broen, der fører dig tørskoet over floden Ledighed til bredden Beskæftigelse på den anden side. Jeg er dog ikke kommet helt over på den anden side af broen endnu, men jeg synes, jeg begynder at kunne ane bredden Beskæftigelse.

Det kan lyde så banalt: At man skal bruge sit netværk. Man hører en hel masse om, at man skal netværke. At netværk er vejen til jobbet. At flere og flere får job gennem netværk. Men hvad vil det sige at bruge sit netværk? Hvordan gør man det i praksis? Og hvad nu hvis man ikke synes, man har et relevant netværk? Det er nogle af de tanker, jeg begyndte min ledighedsperiode med for fem måneder siden, da jeg blev færdiguddannet. Og det skulle vise sig, at jeg slet ikke behøvede at tænke så meget over det. Sådan lidt af sig selv udvidede netværket sig og tittede frem på et belejligt tidspunkt. Og uden at tænke over det gjorde jeg brug af mit netværk.

Det vil sige, netværket kom jo ikke dumpende ud af ingenting. Som tidligere nævnt, har jeg gået til de kurser, jeg fik tilbudt, og generelt forsøgt at holde mig aktiv med de muligheder, der bød sig. Lige så langsomt voksede mit netværk. Faktisk uden jeg tænkte over det.

Praktik på ny
Dette udvidede netværk har ført endnu en virksomhedspraktik med sig. Jeg blev kontaktet af én, jeg har mødt i a-kassen, som gennem sit netværk havde mødt en iværksætter, der havde brug for en kommunikationsuddannet. Jeg blev sat i forbindelse med iværksætteren. Vi aftalte et kaffemøde, hvor vi talte mulighederne igennem, og efter en times snak og en caffe latte, gik jeg derfra med et smil på læben, lidt infomateriale i tasken og ny praktikaftale i hus. Jeg glæder mig over, at jeg får muligheden for at bruge mine evner i endnu en virksomhedspraktik og kan gøre lidt gavn, når jeg nu alligevel bare går arbejdsløs. Det er spændende, hvad det kan føre til. Og jeg ser det som en mulighed for at opkvalificere mig og tage et par skridt mere over broen, som gerne skulle føre mig til bredden på den anden side.

Dagens råd
Udvid dit netværk. Brug dit netværk. Undervurder ikke dit netværk.
Det lyder så banalt – og ret meget som en kliché – men ikke desto mindre kan det være guld værd. Eller i hvert fald erfaring værd. Men hvordan kommer man så i gang med at bruge sit netværk? Og hvordan udvider man det?

Fortæl dem omkring dig, at du er jobsøgende, og hvad du gerne vil (og kan) arbejde med. Til familiefesten. Når du møder gamle bekendte på gaden. Til vennerne. M.fl. Søg efter netværksgrupper, du kan mødes med, arrangementer, du kan deltage i. Gå til kurser/workshops/møder for ledige. Din a-kasse udbyder sikkert nogle af og til.

Den sidste virksomhedspraktik, jeg var i, kom dumpende gennem netværket. Fra uventet kant. Ligesom den ny jeg skal i. Jeg er sikker på, det ikke er helt usædvanligt, at den slags sker. Langt de fleste mennesker vil gerne hjælpe. Så sig rundt omkring, at du er ledig og mangler noget at lave, så dumper du sandsynligvis ind i en, der lige står og mangler dig, eller en der kender en, der mangler dig..eller noget i den stil.

Er man et skarn, hvis man kan lide at gå ledig?

Og hvad nu hvis jeg siger, at ledighed er undervurderet?!
Og nej, det er altså ikke fordi, jeg hver formiddag smækker fødderne op på sofabordet og starter Netflix for at finde dagens (første) film. Eller går på café med veninderne og hyggesnakker over brunch hver anden formiddag. Og det skal også lige slås fast (med syvtommersøm), at jeg da langt hellere vil have et arbejde at stå op til end at være arbejdsløs. Men jeg synes jo ligeså godt, jeg kan forsøge at få det bedste ud af situationen, når det nu er sådan, det (for en tid) er.

Det, jeg kan lide ved ledigheden, er MULIGHEDERNE!
Mulighederne for at møde nye, spændende mennesker, blive klogere og ikke mindst få nogle oplevelser, som ikke var mulige, hvis man var i arbejde. Jeg forsøger at bruge min tid til noget meningsfyldt, og denne uge har indtil videre budt på en opmuntrende samtale med min jobkonsulent. En halv dags jobsparring med engagerede nyuddannede, som jeg har mødt til kurser i a-kassen. En hyggelig formiddag til intromøde hos det private jobcenter, som bød på rundstykker, kaffe og ikke mindst et opmuntrende oplæg om jobcentrets mange tilbud og måder, hvorpå de aktivt hjælper én tættere på job.  Lidt frivilligt arbejde. Og et inspirerende møde med en spændende person, som jeg har fået kontakt til gennem mit netværk – et netværk jeg har fået gennem a-kassens kurser.

Ledighed er ikke (nødvendigvis) lig med kedsomhed og dårligt humør. Med ledighed følger selvfølgelig frustrationer og rutsjebaneture, som godt kan undværes. Men jeg vil stadig vove at påstå, at ledighed er undervurderet. Og ja, det kan lyde lidt grotesk.
Men med ledighed følger jo en masse tid, der skal udfyldes med andet end arbejde. Og hvad er mere meningsfyldt end at bruge tiden på at møde nye, inspirerende mennesker, blive klogere, bruge a-kassens, jobcentrets og byens mange tilbud (eller hvad der nu passer til dit temperament), få nogle gode oplevelser og gøre tiden meningsfuld. Det kræver lidt ihærdighed, men det er ikke desto mindre det hele værd – i hvert fald, hvis du spørger mig. 
Mulighedernes land er uendelig stort. Og ligger åbent for opdagelsesrejsende 🙂 

Min opfordring er: Brug ledigheden konstruktivt. Se det som en mulighed for at bruge tiden på noget, du finder spændende, som gør dig klogere/dygtigere og udvider dit netværk. Omgiv dig med mennesker, der gør dig glad. Grib de muligheder, der viser sig. Mon ikke også, du så bliver bare lidt mere attraktiv for arbejdsmarkedet? Og oplever ledigheden som lidt mindre trættende og udmattende. Jeg håber i hvert fald, det kan gavne dig ligeså meget, som det har gavnet mig. Jeg er om ikke andet blevet positivt overrasket over, hvor meget konstruktivt man trods alt kan få ud af ledigheden. Og så er troen på, at ledigheden ikke er en vedvarende tilstand, nok også en vigtig faktor for, at humøret kan holdes højt.

Praktikken fungerede som kompetenceafklaring

Nu – hvor jeg har afsluttet min fire ugers virksomhedspraktik – er det tid til at gøre status over, hvad jeg egentlig fik ud af det. Og det er faktisk ikke svært at gøre op. Derfor kan jeg også meget varmt anbefale andre jobsøgende at tage imod tilbuddet om virksomhedspraktik, hvis muligheden byder sig. Man arbejder gratis, ja. Eller det vil sige, dagpengene ruller jo stadig ind på kontoen, men økonomisk er der intet at vinde ved praktikken. Og det er heller ikke sikkert, det direkte fører til job. Men når alternativet er at sidde derhjemme og forsøge at motivere sig selv til at skrive ansøgninger, så synes jeg jo egentlig ikke, valget er svært.

Der er i hvert fald blevet fyldt en del ekstra i min erfaringsbagage på bare fire uger. Og det allerbedste, jeg tager med mig, er, at jeg nu klart og præcist kan formulere, hvad det er, jeg kan tilbyde en virksomhed. Som nyuddannet akademiker kan det være svært at omsætte sin teoretiske viden til praktiske kompetencer, der kan gøre gavn på arbejdsmarkedet. Før praktikken var min beskrivelse af, hvad jeg kan noget mere mudret, men nu har jeg formået at oprette et menupunkt her på bloggen, der hedder, “jeg tilbyder”, hvor der konkret står, hvad en virksomhed kan bruge mig til. Og det var overraskende nemt for mig at skrive. Så næste gang jeg skal ud at sælge mig selv, er jeg sikker på, jeg får det lidt nemmere.

Praktikken har også givet lidt ekstra til cv’et. Nu har jeg ikke kun erfaring fra studiejob – som ligger flere måneder tilbage. Men frisk erfaring. Og arbejdsmarkedet virker nu mere inden for rækkevidde end før. Jeg har mødt hyggelige mennesker, fået en hverdag og et klap på skulderen – og humøret er steget et par grader.

Jeg ser virksomhedspraktik som et skridt i den rigtige retning og tror på, at jeg nu er lidt mere attraktiv for arbejdsmarkedet og har bevæget mig nærmere et rigtig job 🙂

Mine varmeste anbefalinger af virksomhedspraktik er hermed givet videre.