Jeg havde brug for min ledighedsperiode for at finde ind til kernen af min faglighed

Det lyder jo lidt paradoksalt, når vi ledige som bekendt ikke laver andet end at fede den derhjemme på sofaen og netflix’er den hele dagen på statens regning!

I mit tilfælde er “ledighed” langt fra er en dækkende betegnelse, og som “ledig” har jeg arbejdet en hel masse, i praktikker, løntilskud, som timeansat, lidt som frivillig, og indimellem har der også været tid til kompetenceafklaringskurser og deslige i a-kassen, diverse netværksmøder, morgenmøder og andre spændende events, som man netop har tid til som ledig. Jeg har for alvor udnyttet, at jeg ikke skulle sidde klar på min kontorplads hver morgen kl. 8, og har fartet rundt til alt interessant, jeg kunne komme i nærheden af. Derfor har min “ledighedsperiode” også været een lang udviklingsrejse, hvor jeg har fået prøvet alt muligt forskelligt af, og som jeg meget nødig ville have undværet.

Udviklingsrejsen har været et miks af paradokser, een lang rutsjebanetur, den har været lang, hård, sjov, kedelig, inspirerende, frustrerende, opslidende, halvdeprimerende, oplysende og meget, meget mere, men vigtigst af alt; lærerig. Jeg er blevet smidt ud i lidt af hvert, har mødt helt ufatteligt mange spændende mennesker, set steder at byen, jeg ikke anede eksisterende, og jeg er blevet transformeret som person. Jeg har fundet ind til kernen af mig selv, kernen af min faglighed, mine værdier, grænser, styrker, svagheder, fordi alting er blevet sat på spidsen, og jeg er blevet testet til det yderste. Derfor sætter jeg helt enormt stor pris på min tid som ledig – selvom jeg da gerne indrømmer, at jeg undervejs ofte har opfattet ledighed som roden til alt ondt, fordi det er et sindsygt hårdt pres at være under, der tærer på ånd, sjæl og legeme.

Er ledighed andet end et onde, der skal bekæmpes?
Samfundet (medierne og politikerne) har det med at nedgøre ledighed. Som om det kun er noget skidt. Noget der skal bekæmpes. Men i og med at der ikke er arbejde til alle, burde vi hellere hylde “ledighed” og bruge det konstruktivt. Vi burde tale det op, anerkende, at det kan være gavnligt med en time out, og at “ledighed” i langt de flestes tilfælde er et fuldstændig forfejlet ord at bruge.

“Ledighed” handler nemlig ikke om, at vi har en stor gruppe mennesker, som hellere vil “hygge sig” på statens regning end at gå på arbejde. Faktum er, at der ikke er arbejde til alle, uanset om de kære politikere gerne vil fremstille det, som om det udelukkende handler om manglende villighed til at tage et arbejde. Flere undersøgelser har vist, at vi danskere hellere end gerne vil arbejde, også selvom vi økonomisk intet får ud af det, men når jobbene ikke er der, så nytter det jo ikke noget at skære ned i ydelserne som incitament for at få flere i arbejde. Det fører kun til, at man ryger endnu længere ned psykisk. I forvejen er det helt utroligt opslidende at være ledig, og det værste er jo nok, at det bare slet ikke er acceptabelt i vores samfund.

Man skal stå model til at blive kaldt doven, selvforskyldt ledig, kræsen, samfundsnasser, alt imens man arbejder gratis først det ene sted, så det andet sted, så det tredje sted og så videre, fordi man bare så gerne vil være i gang, gøre gavn, være en del af samfundet og have en hverdag ligesom alle andre. Vi “ledige” arbejder altså en hel masse – jeg kender ingen, der ikke har arbejdet gratis i praktikker eller til en alt for lav løn i løntilskud (samtidig med man jo selvfølgelig er jobsøgende på fuld tid og i realiteten skal passe to “job”) – vi får bare ikke anerkendelse for vores slid. Det kræver noget af en rygrad ikke at blive psykisk tynget, og mon ikke alle ledige har sorte perioder, som er virkelig vanskelige at kæmpe sig ud af. Jeg tror ikke, een ledig går fri af frustrationerne, skamfølelsen, opgivenheden og frygten for fremtiden. Men hvor er det dog spild af menneskelige ressourcer, at ledighed er sådan en negativ spiral, der får os til at miste gejsten, når perioden kunne bruges (endnu mere) konstruktivt. Hvis vi dog bare som samfund kunne acceptere ledighed som noget normalt og udnytte den i stedet for at køre hetz mod og nedbryde folk. Dét er om noget en negativ spiral, der bør brydes!

Lad os hylde “ledighed” og betragte det som en samfundgevinst
Efter min mening er det ligefrem gavnligt at gå ledig i en periode, fordi det netop tvinger os til at stille spørgsmålstegn ved, hvor vi vil hen, hvad vores kernekompetencer er, hvor vi kan gøre mest gavn. Vi har mulighed for at prøve os selv af i forskellige brancher og job gennem praktikker og løntilskud, uden at det koster andet end lidt åbenhed og villighed til at arbejde “gratis”. Når man befinder sig i arbejdshamsterhjulet, suser hverdagen derudaf, og det kan være vanskeligt at få tid til at stoppe op og reflektere. Og det kan være angstprovokerende at springe ud i noget nyt, når nu man befinder sig i et trygt job, man kender så godt. Her kan ledighed være gavnlig – både for os selv men i høj grad også for samfundet, da det giver os mulighed for at reflektere over, hvordan vi bedst muligt udnytter vores potentiale. Vi skulle nødig stagnere i hamsterhjulet og spilde vores kompetencer, fordi vi bliver blinde for, hvad vi indeholder af potentiale. Og spilder vi vores potentiale, går det jo ikke kun ud over os selv og vores egen lykke, men samfundet går også glip af uudnyttede ressourcer.

Lad os hylde ledighed som et konstruktiv tid i vores liv. Lad os ændre retorikken. Lad os bruge de muligheder, ledighed giver os. Lad os hjælpe hinanden til at anerkende, at ledighed ikke kan bekæmpes, og heller ikke nødvendigvis bør bekæmpes, fordi en time out er sund for alle. Lad os ændre det menneskesyn, der dikterer os at opfatte ledige som dovne, ugidelige samfundnassere. Lad os tro på, at alle de andre selvfølgelig også gerne vil have en indholdsrig hverdag, et meningsfyldt liv – hvem synes lige, det er fedt at glo tv-serier og drikke kaffe i nattøj syv dage om ugen??! Ingen, jeg kender. Men hvis det er tilfældet, at man møder sådanne mennesker, så lad os undre os over, hvad de slås med, siden de ikke kan overskue andet. Der er altid en grund til det, hvis man ikke tager aktivt del i samfundet. Lad os blive bedre til ikke at se ned på andre, blot fordi de er anderledes end os selv. Lad os lade være med at blive forskrækkede, når vi møder nogen, der fortæller os, at de står uden arbejde. Lad os møde dem med respekt og tillid til, at de gør alt, hvad de kan for at gøre gavn i samfundet. Lad os lade være med at dømme dem. Lad os møde hinanden med mere anerkendelse og et oprigtigt ønske om at forstå. Lad os lade være med at drage hurtige konklusioner om andre. Livet er mere komplekst end som så. Lad os lade være med at tro, vi ved, hvad der er bedst for andre. Lad os møde hinanden med mere tillid til, at vi hver især vælger den vej, der er bedst for os.

Jeg er langt fra den samme, som da jeg meldte mig ledig hos jobcentret. Jeg er stærkere, klogere, rigere på erfaring, netværk og både gode og dårlige oplevelser, som jeg værdsætter højt. Jeg har lært mig selv langt bedre at kende, mine styrker og svagheder, mine grænser. Efter min mening er jeg en langt større ressource for samfundet nu, fordi jeg formår at bruge mig selv langt mere konstruktivt og ved, hvor jeg kan gøre bedst gavn. Så efter min mening bør vi hylde ledighed, hylde de seje ledige, og betragte vores time out som positiv, gavnlig og i visse tilfælde som nødvendig. Jeg ved i hvert fald, at ledighed har gjort mig til en bedre udgave af mig selv. Og ledighed er jo netop kun en periode, en tidsbegrænset time out og ikke en varig tilstand. Heldigvis!

Det kan altid betale sig at arbejde!

Valgkampen har for alvor overtaget mediebilledet, og som ledig hæfter jeg mig selvfølgelig ved udtalelser, der vedrører dagpengeområdet. Noget af det, der vækker allermest harme hos mig, er udtalelsen “det skal kunne betale sig at arbejde”, som der nærmest er gået sport i at anvende. Udtalelsen afslører, at alt måles og vejes ud fra et snævert pengeperspektiv. Og efter min mening giver sådan en udtalelse slet ikke mening. Jeg mener altid, det kan betale sig at arbejde – set ud fra et mere nuanceret perspektiv, hvor menneskelige værdier som værdighed, tilfredshed og følelsen af at slå til og være nyttig vægtes højere end at tjene penge.

Der stilles sjældent spørgsmålstegn ved, om vi danskere har værdier, der vægter højere end det økonomiske. I debatten ligger det hele tiden implicit, at vi alle holder alt op mod, hvad der kan betale sig rent økonomisk. Præmissen om, at penge vægtes højst, købes altså hele vejen rundt, og der modargumenteres blot ud fra samme perspektiv med det resultat, at modargumenterne ikke rigtig rykker det store. Jeg forstår ikke, at man ikke udfordrer præmissen og argumenterer med, at danskerne kan have helt andre værdier end at sætte penge før alt andet. Få gange bliver disse fordele ved at tage et arbejde dog også nævnt, men meget hurtigt overskygger det økonomiske incitament debatten, og præmissen bliver igen altoverskyggende. Jeg mener, at udtalelser, der udspringer af dette kedelige pengeperspektiv, er en kæmpe undervurdering af den danske befolkning. Som om vi ikke er andet end kolde, hjertesløse materialister.

Vi ledige udstilles som en ensartet masse af dovne, bekvemme mennesker, der ikke gider arbejde, hvis vi ikke kan mærke det på pengepungen. Vi mistænkeliggøres for at udnytte systemet og fremstilles lidt som en slags nikkedukker, der ikke kan tænke eller tage kloge beslutninger selv, og som skal have hjælp til at blive sparket i gang og ind på rette kurs. Og vi fremstilles som nogle, der altså kun kan motiveres af penge. Det er et meget trist og unuanceret menneskesyn, der dominerer debatten. Jeg savner, at nogen tør italesætte et helt andet værdisæt, som så mange danskere lever efter. Jeg savner empati og forståelse. Jeg savner, at man lytter til folk, der ved, hvad de taler om. Det er så nemt at påstå, at folk sagtens kan klare sig for 2000 mindre om måneden, eller at vi ledige ikke gider arbejde, når man aldrig selv har prøvet det på egen krop. I mine øjne kan det altid betale sig at arbejde – fordi jeg som menneske bliver mere tilfreds, får en meningsfuld hverdag, gør nytte, og ja, bliver et mere helt menneske.

Jeg har selv sagt ja til arbejde, både på dagpenge og for år tilbage på kontanthjælp, hvor jeg ikke fik en mærkbar økonomisk gevinst. Men på det personlige plan var der altså kun gevinster at hente. Mit humør steg med flere grader, fordi jeg gjorde mig nyttig, havde en hverdag med kollegaer og igen blev en del af samfundet. Jeg gik fra at føle mig uduelig, unyttig, til overs, som en snylte, til rent faktisk at være en bidragsyder til samfundet, være i godt humør, have en hverdag med daglige gøremål som almindelige mennesker. Jeg begyndte at føle mig som et helt menneske igen. Uden arbejde mangler der en brik – eller mange – i puslespillet.

Det værste ved ledighed er nok, at man er sat udenfor samfundet. Og alle de gevinster, der er ved at arbejde, er altså langt vigtigere end at få en økonomisk gevinst. Selvfølgelig mener jeg, man skal have den løn, man er værd. Men hvis der for nogle mennesker ikke er en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et arbejde, er det måske ikke overførselsindkomsten, der er for høj, men mindstelønnen der er for lav. Det kan være svært at få livet til at hænge sammen på overførselsindkomst, og hvis man sænker beløbet, medfører det blot, at mennesker får det endnu værre, ikke at de lige pludselig får “lyst” til at tage et arbejde. Og når man har det skidt, er det svært at kæmpe sig tilbage i job. Os på overførselsindkomst omtales, som om vi selv har valgt det. Vi oplever en stigmatisering. Mon ikke vi ville få et samfund med flere hele mennesker, hvis vi ændrede tonen i debatten og erkendte, at man altså ikke vælger et liv på overførselsindkomst. Vi går ikke og hygger os på statens regning. Det er nedbrydende, hårdt og ekskluderende. Det er ikke et valg. Det er ren og skær overlevelse.

Lad os få tilliden tilbage i debatten. Betragt os nærmere som kompetente mennesker, som ikke har noget højere ønske end at blive bidragsydere til samfundet igen. Måske findes der tilfælde, hvor mennesker “vælger” at blive forsørget af staten. Hvis man undersøgte disse til bunds, ville man sikkert finde langt bedre grunde end dovenskab, ugidelighed eller et ønske om at gå og “hygge sig på statens regning”. Faktum er, at undersøgelser viser, at vi danskere hellere end gerne vil arbejde. Også når vi ikke får en økonomisk gevinst ud af det. Det vidner om et helt andet værdisæt end penge. Som desværre ofte mangler i den offentlige debat. Lad os få værdigheden tilbage i debatten. Og et menneskesyn, der bygger på tillid fremfor mistillid, kontrol og snæversyn.

Hvorfor er netværk vigtigt?

Dit netværk kan være broen, der fører dig tørskoet over floden Ledighed til bredden Beskæftigelse på den anden side. Jeg er dog ikke kommet helt over på den anden side af broen endnu, men jeg synes, jeg begynder at kunne ane bredden Beskæftigelse.

Det kan lyde så banalt: At man skal bruge sit netværk. Man hører en hel masse om, at man skal netværke. At netværk er vejen til jobbet. At flere og flere får job gennem netværk. Men hvad vil det sige at bruge sit netværk? Hvordan gør man det i praksis? Og hvad nu hvis man ikke synes, man har et relevant netværk? Det er nogle af de tanker, jeg begyndte min ledighedsperiode med for fem måneder siden, da jeg blev færdiguddannet. Og det skulle vise sig, at jeg slet ikke behøvede at tænke så meget over det. Sådan lidt af sig selv udvidede netværket sig og tittede frem på et belejligt tidspunkt. Og uden at tænke over det gjorde jeg brug af mit netværk.

Det vil sige, netværket kom jo ikke dumpende ud af ingenting. Som tidligere nævnt, har jeg gået til de kurser, jeg fik tilbudt, og generelt forsøgt at holde mig aktiv med de muligheder, der bød sig. Lige så langsomt voksede mit netværk. Faktisk uden jeg tænkte over det.

Praktik på ny
Dette udvidede netværk har ført endnu en virksomhedspraktik med sig. Jeg blev kontaktet af én, jeg har mødt i a-kassen, som gennem sit netværk havde mødt en iværksætter, der havde brug for en kommunikationsuddannet. Jeg blev sat i forbindelse med iværksætteren. Vi aftalte et kaffemøde, hvor vi talte mulighederne igennem, og efter en times snak og en caffe latte, gik jeg derfra med et smil på læben, lidt infomateriale i tasken og ny praktikaftale i hus. Jeg glæder mig over, at jeg får muligheden for at bruge mine evner i endnu en virksomhedspraktik og kan gøre lidt gavn, når jeg nu alligevel bare går arbejdsløs. Det er spændende, hvad det kan føre til. Og jeg ser det som en mulighed for at opkvalificere mig og tage et par skridt mere over broen, som gerne skulle føre mig til bredden på den anden side.

Dagens råd
Udvid dit netværk. Brug dit netværk. Undervurder ikke dit netværk.
Det lyder så banalt – og ret meget som en kliché – men ikke desto mindre kan det være guld værd. Eller i hvert fald erfaring værd. Men hvordan kommer man så i gang med at bruge sit netværk? Og hvordan udvider man det?

Fortæl dem omkring dig, at du er jobsøgende, og hvad du gerne vil (og kan) arbejde med. Til familiefesten. Når du møder gamle bekendte på gaden. Til vennerne. M.fl. Søg efter netværksgrupper, du kan mødes med, arrangementer, du kan deltage i. Gå til kurser/workshops/møder for ledige. Din a-kasse udbyder sikkert nogle af og til.

Den sidste virksomhedspraktik, jeg var i, kom dumpende gennem netværket. Fra uventet kant. Ligesom den ny jeg skal i. Jeg er sikker på, det ikke er helt usædvanligt, at den slags sker. Langt de fleste mennesker vil gerne hjælpe. Så sig rundt omkring, at du er ledig og mangler noget at lave, så dumper du sandsynligvis ind i en, der lige står og mangler dig, eller en der kender en, der mangler dig..eller noget i den stil.

Er man et skarn, hvis man kan lide at gå ledig?

Og hvad nu hvis jeg siger, at ledighed er undervurderet?!
Og nej, det er altså ikke fordi, jeg hver formiddag smækker fødderne op på sofabordet og starter Netflix for at finde dagens (første) film. Eller går på café med veninderne og hyggesnakker over brunch hver anden formiddag. Og det skal også lige slås fast (med syvtommersøm), at jeg da langt hellere vil have et arbejde at stå op til end at være arbejdsløs. Men jeg synes jo ligeså godt, jeg kan forsøge at få det bedste ud af situationen, når det nu er sådan, det (for en tid) er.

Det, jeg kan lide ved ledigheden, er MULIGHEDERNE!
Mulighederne for at møde nye, spændende mennesker, blive klogere og ikke mindst få nogle oplevelser, som ikke var mulige, hvis man var i arbejde. Jeg forsøger at bruge min tid til noget meningsfyldt, og denne uge har indtil videre budt på en opmuntrende samtale med min jobkonsulent. En halv dags jobsparring med engagerede nyuddannede, som jeg har mødt til kurser i a-kassen. En hyggelig formiddag til intromøde hos det private jobcenter, som bød på rundstykker, kaffe og ikke mindst et opmuntrende oplæg om jobcentrets mange tilbud og måder, hvorpå de aktivt hjælper én tættere på job.  Lidt frivilligt arbejde. Og et inspirerende møde med en spændende person, som jeg har fået kontakt til gennem mit netværk – et netværk jeg har fået gennem a-kassens kurser.

Ledighed er ikke (nødvendigvis) lig med kedsomhed og dårligt humør. Med ledighed følger selvfølgelig frustrationer og rutsjebaneture, som godt kan undværes. Men jeg vil stadig vove at påstå, at ledighed er undervurderet. Og ja, det kan lyde lidt grotesk.
Men med ledighed følger jo en masse tid, der skal udfyldes med andet end arbejde. Og hvad er mere meningsfyldt end at bruge tiden på at møde nye, inspirerende mennesker, blive klogere, bruge a-kassens, jobcentrets og byens mange tilbud (eller hvad der nu passer til dit temperament), få nogle gode oplevelser og gøre tiden meningsfuld. Det kræver lidt ihærdighed, men det er ikke desto mindre det hele værd – i hvert fald, hvis du spørger mig. 
Mulighedernes land er uendelig stort. Og ligger åbent for opdagelsesrejsende 🙂 

Min opfordring er: Brug ledigheden konstruktivt. Se det som en mulighed for at bruge tiden på noget, du finder spændende, som gør dig klogere/dygtigere og udvider dit netværk. Omgiv dig med mennesker, der gør dig glad. Grib de muligheder, der viser sig. Mon ikke også, du så bliver bare lidt mere attraktiv for arbejdsmarkedet? Og oplever ledigheden som lidt mindre trættende og udmattende. Jeg håber i hvert fald, det kan gavne dig ligeså meget, som det har gavnet mig. Jeg er om ikke andet blevet positivt overrasket over, hvor meget konstruktivt man trods alt kan få ud af ledigheden. Og så er troen på, at ledigheden ikke er en vedvarende tilstand, nok også en vigtig faktor for, at humøret kan holdes højt.

Det kan godt betale sig at sige “ja tak” til virksomhedspraktik

Status efter en uge i virksomhedspraktik: I love it!

Jeg nyder at cykle af sted i den kolde, mørke morgen sammen med alle de andre arbejdende. Jeg er – forbavsende nok – ikke ked af, når vækkeuret om morgenen river mig ud af drømmeland. For jeg skal på arbejde. Jeg får en meningsfyldt dag. Og der er brug for mig 🙂

Udfordringen er, at virksomheden sælger og reparerer industrivægte og pålægsmaskiner. Hvilket jeg intet ved om. Eller det vil sige “vidste” 🙂 Det er fedt at opleve, at mine kommunikationskompetencer kan bruges i en helt anden branche, end jeg lige havde regnet med at finde mig selv i. Men fedt – for det giver muligheder.

Jeg har den sidste uge primært arbejdet med virksomhedens hjemmeside. Den trængte til at blive gjort mere overskuelig. Og teksten trængte til et løft. Nu er virksomhedens kvaliteter og gode service fremhævet på forsiden. Og alle de spændende ting, virksomheden tilbyder, er nemme at finde i en ny drop down-menu.

Jeg er også i gang med at udarbejde en brochure, der kan smides ude hos kunderne, så de husker firmaet, næste gang de trænger til at købe en ny eller få repareret deres vægte. Når informationen om virksomheden er lige ved hånden, er der større sandsynlighed for, at valget falder på dem. Man kan jo lige så godt gøre det nemt for kunden 🙂

Selv om virksomhedspraktikken kun varer fire uger, er det en god måde at komme væk fra ledigheden på, vise hvad man dur til og skrabe mere selvtillid sammen. Ledighed er jo som bekendt ikke det bedste for selvtilliden, så her er praktik en fantastisk mulighed for at kravle lidt op ad stigen igen.

Og vidste du, at man som dimittend også har mulighed for at komme i praktik i otte uger og ikke kun fire? Det skal dog aftales, inden man påbegynder sin praktik.

Hermed er anbefalingen af virksomhedspraktik givet videre.

Tid til refleksion

Den anden morgen tog jeg dette billede af den smukkeste solopgang.

Billede

Havde jeg nu haft arbejde, var tågen for længst lettet og rimen fordampet, når jeg endelig om eftermiddagen ville få tid til dagens gåtur. Endnu en af ledighedens mange glæder (man må jo nyde dem, der trods alt er).

Denne mandag morgen gik jeg og funderede over, hvad ugen mon ville bringe. Jeg kunne ikke rigtig få øje på mulighederne for at komme i job – ledigheden føltes som en vedvarende tilstand – men som mulighederne synes ude af syne, har de en evne til at komme dumpende fra uventet retning. Det vil jeg dog ikke komme nærmere ind på før i næste indlæg.

Her vil jeg blot dvæle ved, at jeg havde mulighed for at nyde denne skønne morgen. Indånde den første frostluft. Nyde stilheden. Og bare være til i nuet.

Beretning fra en arbejdsløs

…eller skal vi sige en arbejdssøgende. Det har ligesom en lidt bedre klang.

Velkommen til!

Til mit allerførste blogindlæg.

Tiden som ledig kan jo ligeså godt bruges på noget fornuftigt. Som for mit vedkommende (blandt meget andet) er at skrive. Også fordi jeg ikke kan lade være. Derfor besluttede jeg mig for, at NU skulle det være, at jeg skulle springe ud som blogger.

Jeg vil bruge bloggen til at fortælle om, hvad jeg går og fordriver tiden med. Lige nu som ledig. Jeg keder mig nemlig langt fra – eller det vil sige, det gør jeg altså nogen gange. Men jeg synes, jeg har formået at få ledigheden vendt til en konstruktiv periode i mit liv med gang i en hel masse. Hvor der er plads til at gå på opdagelse. Blive klogere. Til fordybelse. Møde nye mennesker. Tiden som ledig er for mig blevet til en periode med tid til selvransagning. Og det er jo ikke så tosset at blive klogere på sig selv. Selvom jeg da også går rundt og er frustreret og bare drømmer om at have arbejde.

Alt dette vil jeg gerne dele med jer, som måske er i samme situation eller bare har lyst til at følge med.

Mit liv leves i Aalborg – som jeg elsker. Men man hører jo tit, at det hele sker i KBH, også når det kommer til jobs. Der er ikke mange opslåede stillinger for en kommunikationsuddannet som mig, så jeg satte mig for at vende søgningen rundt og selv finde de spændende virksomheder. Det har ført til, at jeg er blevet meget klogere på erhvervslivet i Aalborg. Hvor sker her meget spændende! Det er fagre nye verden for mig. En verden jeg ikke ville have opdaget, hvis jeg ikke havde gået ledig (og var desperat for at finde job netop her i min by). Ledighed er for mig derfor blevet lig med oplysningstid 🙂

Stay tuned…