Aktivering – systemets straf til ledige?

Aktivering har et trist ry og associeres ofte med noget negativt. Men er det en misforstået opfattelse? Aktivering kan nærmest lyde som en form for straf. Sådan lidt i stil med: “Du kan ikke finde ud af at aktivere dig selv, så vi tvinger dig til at lave noget. Du skal jo ikke drive den af på statens regning”. Opfattelsen af aktivering har nok lidt at gøre med mediernes fremstilling. Og måske også lidt med virkligheden at gøre?

Jeg er ingen undtagelse, hvad angår synet på aktivering. Ordet danner på min indre skærm billeder af havearbejde for ældre mennesker, unyttige jobsøgningskurser, hvor man kun hører noget, man i forvejen ved, og andre meget umotiverende beskæftigelser – jeg fristes til at sige “nedværdigende beskæftigelser”, fordi det kan føles som tidsspilde, og som ledig er tiden ikke vores egen, og aktivering er noget, vi kan tvinges i. Lige dér begynder de negative associationer at opstå.

Diversiteten i betydningen af “aktivering”
Der er selvfølgelig forskel på aktivering som dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, men det gør det ikke mindre forvirrende, at det hedder det samme (og at jeg som 19-årig netop blev sendt i havearbejde). For nylig gik det op for mig, at begrebet aktivering faktisk dækker lidt bredere, end jeg troede. Eller faktisk dækker over noget helt andet. I hvert fald som dagpengemodtager.

Mine to praktikker betragtes som aktivering. Så jeg har altså været i aktivering helt uden at vide det! Praktik er efter min mening – som du kan læse i mine tidligere indlæg – yderst positivt. Udviklende, kompetenceafklarende og erfaringsgivende. Praktikkerne har jeg selv skaffet, og dermed har jeg undgået tvungen aktivering. Man kan således selv have indflydelse på, hvordan man aktiveres. Dét kan jo faktisk betragtes som et tilbud fremfor “straf”. En mulighed. I hvert fald hvis du spørger mig 🙂

Hvad betegnes som aktivering?
Som der står i en overskrift i infomaterialet fra min a-kasse: Aktiveringsmuligheder. Mulighederne er:

  • Vejledning og opkvalificering (bl.a. jobsøgningskurser og uddannelse)
  • Virksomhedspraktik
  • Løntilskudsjob

Både praktik og løntilskud giver reel arbejdserfaring. Det er da ikke så tosset. Og jeg har fra flere nyuddannede hørt meget positivt om tvungne jobsøgningskurser, som på den måde er endt i job og løntilskud, fordi de fik et skub til at søge job på andre måder og fik nye, konstruktive værktøjer at arbejde med, som gav pote på jobmarkedet. Jeg siger ikke, at uproduktiv, tvungen aktivering er en myte, men jeg synes, det er på tide, vi fokuserer på de (mange) positive tilbud, der rent faktisk gives til os ledige, så vi skubbes lidt nærmere et job. At nogle af tilbuddene så går under navnet “aktivering” er måske ikke hensigtsmæssigt, men det bør ikke forhindre os i at se muligheder frem for forhindringer og begrænsninger, så næste gang jeg hører ordet “aktivering”, vil jeg vil forsøge at fremtvinge de positive billeder og tænke i muligheder.

Reklamer

Praktikken fungerede som kompetenceafklaring

Nu – hvor jeg har afsluttet min fire ugers virksomhedspraktik – er det tid til at gøre status over, hvad jeg egentlig fik ud af det. Og det er faktisk ikke svært at gøre op. Derfor kan jeg også meget varmt anbefale andre jobsøgende at tage imod tilbuddet om virksomhedspraktik, hvis muligheden byder sig. Man arbejder gratis, ja. Eller det vil sige, dagpengene ruller jo stadig ind på kontoen, men økonomisk er der intet at vinde ved praktikken. Og det er heller ikke sikkert, det direkte fører til job. Men når alternativet er at sidde derhjemme og forsøge at motivere sig selv til at skrive ansøgninger, så synes jeg jo egentlig ikke, valget er svært.

Der er i hvert fald blevet fyldt en del ekstra i min erfaringsbagage på bare fire uger. Og det allerbedste, jeg tager med mig, er, at jeg nu klart og præcist kan formulere, hvad det er, jeg kan tilbyde en virksomhed. Som nyuddannet akademiker kan det være svært at omsætte sin teoretiske viden til praktiske kompetencer, der kan gøre gavn på arbejdsmarkedet. Før praktikken var min beskrivelse af, hvad jeg kan noget mere mudret, men nu har jeg formået at oprette et menupunkt her på bloggen, der hedder, “jeg tilbyder”, hvor der konkret står, hvad en virksomhed kan bruge mig til. Og det var overraskende nemt for mig at skrive. Så næste gang jeg skal ud at sælge mig selv, er jeg sikker på, jeg får det lidt nemmere.

Praktikken har også givet lidt ekstra til cv’et. Nu har jeg ikke kun erfaring fra studiejob – som ligger flere måneder tilbage. Men frisk erfaring. Og arbejdsmarkedet virker nu mere inden for rækkevidde end før. Jeg har mødt hyggelige mennesker, fået en hverdag og et klap på skulderen – og humøret er steget et par grader.

Jeg ser virksomhedspraktik som et skridt i den rigtige retning og tror på, at jeg nu er lidt mere attraktiv for arbejdsmarkedet og har bevæget mig nærmere et rigtig job 🙂

Mine varmeste anbefalinger af virksomhedspraktik er hermed givet videre.

Det kan godt betale sig at sige “ja tak” til virksomhedspraktik

Status efter en uge i virksomhedspraktik: I love it!

Jeg nyder at cykle af sted i den kolde, mørke morgen sammen med alle de andre arbejdende. Jeg er – forbavsende nok – ikke ked af, når vækkeuret om morgenen river mig ud af drømmeland. For jeg skal på arbejde. Jeg får en meningsfyldt dag. Og der er brug for mig 🙂

Udfordringen er, at virksomheden sælger og reparerer industrivægte og pålægsmaskiner. Hvilket jeg intet ved om. Eller det vil sige “vidste” 🙂 Det er fedt at opleve, at mine kommunikationskompetencer kan bruges i en helt anden branche, end jeg lige havde regnet med at finde mig selv i. Men fedt – for det giver muligheder.

Jeg har den sidste uge primært arbejdet med virksomhedens hjemmeside. Den trængte til at blive gjort mere overskuelig. Og teksten trængte til et løft. Nu er virksomhedens kvaliteter og gode service fremhævet på forsiden. Og alle de spændende ting, virksomheden tilbyder, er nemme at finde i en ny drop down-menu.

Jeg er også i gang med at udarbejde en brochure, der kan smides ude hos kunderne, så de husker firmaet, næste gang de trænger til at købe en ny eller få repareret deres vægte. Når informationen om virksomheden er lige ved hånden, er der større sandsynlighed for, at valget falder på dem. Man kan jo lige så godt gøre det nemt for kunden 🙂

Selv om virksomhedspraktikken kun varer fire uger, er det en god måde at komme væk fra ledigheden på, vise hvad man dur til og skrabe mere selvtillid sammen. Ledighed er jo som bekendt ikke det bedste for selvtilliden, så her er praktik en fantastisk mulighed for at kravle lidt op ad stigen igen.

Og vidste du, at man som dimittend også har mulighed for at komme i praktik i otte uger og ikke kun fire? Det skal dog aftales, inden man påbegynder sin praktik.

Hermed er anbefalingen af virksomhedspraktik givet videre.

Vendepunktet

Så skete der et vendepunkt i min liv. Jeg skal i virksomhedspraktik.

Jeg nævnte i sidste uge for en tidligere kollega, at jeg trænger til noget at rive i. Det viste sig så, at hendes mand har eget firma og trænger til at få kigget på hjemmesiden. Hun sagde, hun ville nævne det for ham. Det tænkte jeg ikke så meget mere over. Det var lørdag dagen efter, og i weekenden er jeg altså ikke jobsøgende. Allerede mandag formiddag blev jeg ringet op. Næste dag mødtes jeg med manden med firmaet, og da jeg halvanden time senere cyklede hjem, havde jeg en praktikaftale i hus. Bum. Sådan.

Vendepunktet kom nærmest dumpende af sig selv og fra uventet kant. Tingene kan hurtigt tage en drejning.

Dagens tip til jobsøgende må være: Snak med dit netværk. Lige pludselig giver det pote på jobfronten. En virksomhedspraktik er selvfølgelig ikke lig med job, men det er en god mulighed for at få brugt sine evner, komme væk fra hverdagen kun fyldt med jobsøgning, få reel arbejdserfaring at skrive på cv’et og flere kontakter.